Proselection

T:  7022 7079

Struktureret ogselvkørende regnskabsansvarlig søges til international virksomhed i København

Struktureret og selvkørende regnskabsansvarlig søges til international virksomhed i København

Beskrivelse

Brænder du for at sidde med ansvaret for en bæredygtig virksomheds økonomifunktion? Formår du at arbejde på både det operationelle og overordnede plan, mens du samtidig har styr på detaljerne? Så søg denne stilling.

Som regnskabsansvarlig får du ansvar for økonomifunktionen fra a-z, og du vil referere til deres Nordic director. Du får en spændende hverdag med opgaver, der spænder vidt - lige fra ansvaret for det daglige bogholderi til budgettering og rapportering. Du vil få hjælp til nogle af de meget rutineprægede bogholderiopgaver fra et eksternt bogholderifirma et par gange om ugen. Der er stor mulighed for at sætte dit eget præg på både processer og arbejdsgange. Din hverdag vil foregå i et behageligt og moderne miljø, hvor der er højt til loftet. Virksomheden prioriterer gode personaleforhold, hvilket blandt andet ses på virksomhedens høje medarbejderanciennitet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

Arbejdsopgaver

  • Måneds- og kvartalsafslutninger
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Lønadministration for timelønnede og funktionærer
  • Klargøring af materiale til revision
  • Daglig afstemning af bank
  • Likviditetsbudgettering
  • Ansvarlig for den månedlige og kvartalsvise rapportering
  • Identificere og videregive information, der er vigtig for den månedlige finansielle rapportering
  • Analysere og optimere omsætning og balance
  • Identificere og implementere forbedringer af arbejdsmetoder og procedurer
  • Ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Virksomheden er en bæredygtig familieejet hollandsk virksomhed, hvis historie går tilbage til 1888, og som i dag er professionelt drevet uden indflydelse fra familien. Virksomheden producerer high-end senge på egen fabrik i Holland og har aktiviteter i 25 lande. Der er fra virksomhedens side stort fokus på design, kvalitet og ikke mindst bæredygtighed. Virksomheden vil i 2030 være 100 % cirkulære i alle processer. De har også stort fokus på produktionen, hvorfor de kun producerer senge til hver enkelt kunde i stedet for at have en stor lagerbeholdning. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 400 medarbejdere, hvoraf 12 arbejder ud fra det nordiske kontor i København. Der tilbydes gode personaleforhold i form af blandt andet pension, sundhedsforsikring sociale arrangementer. Virksomhedens medarbejdere trives i uformelt og familiært miljø, som er blevet opbygget via medarbejdernes høje anciennitet.

Personlige kompetencer

Du har et struktureret og analytisk blik for opgaverne og er i stand til selvstændigt og proaktivt at arbejde på både det operationelle og overordnede plan. Herudover er du samarbejdsorienteret og god til at kommunikere. Du formår også at være forbedringsorienteret og have blik for detaljerne samtidig med, at du sikrer at komme i mål med alle dine opgaver. Ligeledes er du løsningsorienteret og omstillingsparat i din måde at arbejde på.

IT-kompetencer

Du har gerne erfaring med Dynamics AX

Uddannelse & Erfaring

Erfaring fra lignende stillinger er vigtigere end uddannelse

Sprog

Dansk og lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Nicoline Kjær & Søren B. Christiansen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. 

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

[ Tilbage ]

Job ID / 3946
Kontrakt type / Fast stilling
Arbejdstid / Fuldtid
Løn / Løn efter kvalifikationer
Sted / København
Ansættelsesstart / Hurtigst muligt

Kontakt os

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

CAPTCHA feltet skal være tomt

captcha
Invalid Input

Kontakt os på
70 22 70 79 eller
kontakt@proselection.dk