Proselection

T:  7022 7079

Financial Controllersøges til Via Biler i Aarhus

Financial Controller søges til Via Biler i Aarhus

ProSelection søger for Via Biler

På vegne af Via Biler søger vi lige nu en dygtig, motiveret og engageret Financial Controller til virksomhedens økonomiafdeling i Højbjerg. Hvis du gerne vil være med til at udvikle økonomistyringen i en fremadstormende bilforhandler-kæde, er denne stilling med sikkerhed noget for dig:

Stillingen som Financial Controller er nyoprettet og skal understøtte Via Bilers økonomidirektør på centrale ansvarsområder. Du vil få en vigtig rolle i forhold til månedsrapportering, årsregnskab og budgetproces. Der vil derfor være en del kommunikation ud i organisationen i forhold til budget, opfølgning og månedsrapportering. Du vil også være sparringspartner for økonomiafdelingen i forhold til regnskabstekniske spørgsmål. Herudover skal du udvikle controllerfunktionen både i forhold til opgaver, processer og systemer. Der er mulighed for, at stillingen kan udvikle sig til en rolle som Regnskabschef.
Økonomiafdelingen består af virksomhedens Økonomidirektør og syv andre kollegaer.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

• Afstemninger i forbindelse med måneds- og årsafslutning
• Controlling
• Budgetproces og budgetopfølgning
• Månedsrapportering
• Sparring med afdelingen og økonomidirektør
• Årsregnskabsproces
• Udvikling af controllerfunktion, herunder proces- og systemoptimering
• Ad hoc-analyser og opgaver fra ledergruppen

Vi søger en Financial Controller med følgende kvaliteter:

• Du er imødekommende, udadvendt og har gode samarbejdsevner
• Du har en faglig stolthed for dit fag og ønsker at levere et kvalitetssikkert resultat. Dertil er du praktisk anlagt og åben overfor håndtering af forskellige typer af opgaver
• Du er en robust person, der kan stå inde for dine beslutninger og er omhyggelig i din tilgang til opgaverne
• Du trives i en ansvarsfuld position og er vant til at arbejde på tværs af organisationen
• Du er god til Excel og har en generel interesse for nye systemer og applikationer
• Du har minimum 4-5 års erfaring fra enten revisionsbranchen eller som controller
• Du behersker dansk i skrift og tale

Hvad kan Via Biler tilbyde?

Via Biler er en af Danmarks hurtigst voksende bilkoncerner med 10 bilhuse i Østjylland og København.
Hos Via Biler arbejdes der for den professionelle kundeoplevelse. Du vil hos virksomheden få muligheden for at arbejde i et stærkt team på hovedkontoret på Axel Kiers Vej i Højbjerg.
Hos Via Biler handler det nemlig ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Deres mission er at skabe langvarige forhold til deres kunder, leverandører og medarbejdere. Det gør de gennem deres værdier: Målrettet, umage, glæde og hjælpsomhed. For dem handler det om, at Via Biler skal være et godt, rart og udfordrende sted at arbejde - hver eneste dag!

Kontaktpersoner

Søren Christiansen & Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

[ Tilbage ]

Job ID / 3927
Kontrakt type / Fast stilling
Arbejdstid / Fuldtid
Løn / Løn efter kvalifikationer
Sted / Aarhus
Ansættelsesstart / Efter aftale

Kontakt os

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

CAPTCHA feltet skal være tomt

captcha
Invalid Input

Kontakt os på
70 22 70 79 eller
kontakt@proselection.dk