Forretningsorienteret oganalytisk Group Financial Controller søges til STARK Group i København
Forretningsorienteret og analytisk Group Financial Controller søges til STARK Group i København |
||||
Beskrivelse Vil du være en del af en veletableret handelsvirksomhed i stærk vækst og rivende udvikling? Brænder du for at levere controlling, rapportering og forecasts af høj kvalitet, mens du samtidig tager del i strømlining og optimering af strukturer, politikker og processer inden for det finansielle område? Så læs videre nedenfor. Som Group Financial Controller i STARK Group vil du spille en central rolle i virksomheden og agere bindeled til flere udenlandske business units (BUs), som du vil være sparringspartner for. Du vil indgå i et velfungerende team, der udover dig består af tre controllere samt Head of Group Reporting & Controlling, som du vil rapportere til. Din kontaktflade vil være bred, idet du samtidig får et tæt samarbejde med både ledelse og stakeholders i dine BUs samt andre kompetente kolleger i finance. Du vil få en spændende og alsidig hverdag, som byder på arbejdsopgaver på både det operationelle og strategiske plan. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Arbejdsopgaver
Om virksomheden STARK Groups historie går tilbage til 1896. I dag er STARK Group en førende Nordeuropæisk handelsvirksomhed inden for byggematerialer med omkring 500 afdelinger i Skandinavien, Tyskland og Østrig. Virksomheden vokser hastigt både organisk og gennem opkøb, og i år forventes omsætningen at være tredoblet i forhold til 2018. STARK Group beskæftiger næsten 12.000 medarbejdere i alt, herunder cirka 40 på STARK Groups headquarter (HQ) i København, hvor også du vil have din daglige gang. STARK Group HQ fokuserer på HR, Business Development, Legal, M&A samt økonomistyring og rapportering på gruppeniveau. Koncernens decentrale styring betyder, at der i de enkelte BUs er stærke nationale ledergrupper, herunder CFO’er med tilhørende økonomi- og controllerfunktioner. Som Group Financial Controller vil du mærke STARK Groups uformelle miljø og en kultur præget af anstændighed, integritet, faglig stolthed og passion. Virksomheden tilbyder attraktive personaleforhold i form af blandt andet pension, sundhedsforsikring, frokostordning, fri parkering, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Personlige kompetencer Vi ser gerne, at du er imødekommende, samarbejdsorienteret og god til at kommunikere og skabe stærke professionelle relationer. Samtidig er du en analytisk og fagligt stærk medarbejder, som finder det naturligt at agere proaktivt og tage selvstændigt ansvar for dine områder. Du går til dine arbejdsopgaver med stor energi og passion, og du er ikke bange for konstruktivt at udfordre status quo. Endvidere formår du at have blik for detaljerne og sikre den gode kvalitet, mens du samtidig bevarer overblikket. IT-kompetencer Du har solide IT-kompetencer og er en erfaren bruger af Excel. Uddannelse & Erfaring Du har en akademisk uddannelse, såsom HD eller cand.merc. Endvidere ser vi gerne, at du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling eller fra revisionsbranchen. Sprog Engelsk og dansk i skrift og tale Kontaktpersoner Søren Christiansen & Camilla Tang Ansøgningsproces Som udgangspunkt er vi mest interesserede i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection. |
||||