Proselection

T:  7022 7079

Group FinanceManager søges til Connected Wind Services ved Aarhus

Group Finance Manager søges til Connected Wind Services ved Aarhus

 CWS logo RGB medium

 

ProSelection søger for Connected Wind Services

Beskrivelse

Er du interesseret i at arbejde i en international virksomhed, hvor kvalitet og samarbejde står i højsædet? Er du fagligt dygtig og i stand til at kommunikere dine budskaber klart? Og kan du se dig selv i en stilling med ansvar og udfordringer, og hvor CFO’en er din tætteste sparringspartner? Så hører vi gerne fra dig!

Som Group Finance Manager bliver du det centrale omdrejningspunkt for Connected Wind Services’ finansielle aktiviteter for moderselskabet og virksomhedens fire datterselskaber med egne økonomifunktioner. Du vil derfor få en spændende og alsidig hverdag, hvor du vil få ansvaret for at strukturere og styre den finansielle controlling på gruppeniveau inkl. controlling og support af datterselskaberne, konsolidering og rapportering. Du vil også være drivkraften i at sikre kvaliteten i gruppens financial controlling og rapportering herunder arbejdsgange, processer og systemer. I løsningen af dine opgaver vil du samarbejde med mange interne interessenter. Det er derfor vigtigt at du trives i en udadvendt og kommunikativ rolle.

Dine opgaver vil bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for struktur og styring af finansiel controlling for CWS-gruppen
  • Rapportering
  • Controlling af udenlandske datterselskaber
  • Projektcontrolling
  • Konsolidering
  • Rapportering til ejer
  • Budgetter og forecast
  • Revision
  • Optimering af processer og strukturerer
  • Skat
  • Transferpricing
  • Forsikringer
  • Risk Management
  • Ad-hoc

Om virksomheden

Connected Wind Services A/S er moderselskab for fire driftsselskaber i Danmark, Frankrig, Sverige og Tyskland, der opererer indenfor service og vedligehold, udskiftning af hovedkomponenter og reservedele til vindmølleindustrien.

Virksomheden har eksisteret i mere end 30 år og beskæftiger ca. 200 medarbejdere og har et solidt fundament på et marked i udvikling og vækst. I dag er CWS ejet af EnBW Energie Baden-Württemberg AG, der på verdensplan beskæftiger ca. 25.000 medarbejdere. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold, herunder sundhedsforsikring, kantine, pensionsordning og en aktiv personaleforening.

Personlige kompetencer

Som person er du stabil og har et godt analytisk blik og god sans for detaljerne, hvilket medfører at du arbejder struktureret, kan bevare overblikket og forstår at sætte tingene i system. Du er selvstændig, proaktiv, ambitiøs i din tilgang til arbejdsopgaverne, og du evner at strukturere og optimere indenfor dit felt på tværs af enheder og landegrænser. Derudover har du en robust personlighed, hvorfor du trives i en vækstende og dynamisk virksomhed. Sidst, men ikke mindst, har du solid erfaring med opgaverne i en finansfunktion, og du bidrager til at præge det gode humør på arbejdspladsen.

IT-kompetencer

Du har solid erfaring med ERP-systemer, en god forståelse for IT- og datastrukturer og er god til Excel

Uddannelse og erfaring

HD-R eller tilsvarende. Derudover har du som minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling eller fra revisionsbranchen

Sprog

Dansk og engelsk mundtligt og skriftligt

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

[ Tilbage ]

Job ID / 3911
Kontrakt type / Fast stilling
Arbejdstid / Fuldtid
Løn / Løn efter kvalifikationer
Sted / Skødstrup
Ansættelsesstart / Hurtigst muligt

Kontakt os

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

CAPTCHA feltet skal være tomt

captcha
Invalid Input

Kontakt os på
70 22 70 79 eller
kontakt@proselection.dk