Lønchef søgestil spændende international koncern i Odense
Lønchef søges til spændende international koncern i Odense |
||||
Beskrivelse Du bliver som Lønchef ansvarlig for koncernens lønkørsel til i alt 1.500 medarbejdere, hvoraf de ca. 1.000 er timelønnede. Til at hjælpe dig har du to erfarne og selvkørende lønbogholdere. I Norge og Sverige, hvor der er ca. 75 medarbejdere, håndteres lønnen af eksterne samarbejdspartnere, som du vil stå for kontakten til. Ud over sikring af at lønkørslen i koncernen bliver kørt korrekt, vil du også tage hånd om forskellige opgaver, der understøtter at lønkørslen er så effektiv og korrekt så muligt. Opgaven kræver at du er god til at forstå komplekse sammenhænge og har evnen til at have mange bolde i luften. Du vil referere til koncernens HR-chef samt have en bred kontaktflade i organisationen, herunder i forhold til budgetter og budgetopfølgning. Du vil derfor få en spændende og alsidig arbejdsdag i en afdeling med engagerede kollegaer, hvor der både er plads til faglige udfordringer og et godt familieliv. Dine opgaver er bl.a.: Arbejdsopgaver
Om virksomheden Der er tale om en solid større danskejet koncern med selskaber i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden beskæftiger godt 1500 medarbejdere, heraf ca. 250 medarbejdere på hovedkontoret i Odense, hvorfra de øvrige selskaber administreres. I virksomheden er der et uformelt og dynamisk miljø med et højt aktivitetsniveau og stort fagligt engagement fra medarbejdernes side. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold med pensionsordning, sundhedsforsikring, kantine, massageordning, fleksible arbejdstider og hjemmeopkobling. Personlige kompetencer Din arbejdsstil er struktureret, grundig og fokuseret, og du besidder en evne til at træffe beslutninger og bevare overblikket i et dynamisk miljø. Samtidig er du god til at planlægge og prioritere dine opgaver ud fra forretningsmæssige hensyn. Du har gode kommunikationsevner og er vant til at argumentere sagligt for din sag. Sidst kan du begå dig på tværs af organisationen på alle niveauer. IT-kompetencer Du har flair for IT Erfaring & uddannelse Du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling. Sprog Lettere engelsk i skrift og tale Kontaktpersoner Kristine Lorentzen og Søren Billeschou Christiansen Ansøgningsproces Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection. |
||||