Økonomichef søges til spændende international virksomhed
Job ID / 539421Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / Skovlunde
Beskrivelse
Har du erfaring fra en lignende rolle? Mestrer du regnskabsdisciplinerne, og er du samtidig fagligt godt klædt på i relation til de driftsøkonomiske styringsredskaber? Har du styr på de forretningsunderstøttende processer, som sætter dig i stand til at agere en stærk sparringspartner, der er en del af ledelsen?
Med reference til virksomhedens direktør bliver du en naturlig del af ledelsen, og får det samlede ansvar for økonomifunktionen med to dygtige medarbejdere. Du vil bidrage til forretningsstrategien gennem optimering af processer, der understøtter og øger professionalisering og vækst. Med solid forretningsforståelse vil du byde ind med analyser, udfordrende spørgsmål og positiv opfølgning, så de ambitiøse forretningsmål realiseres.
Arbejdsopgaver
- Ledelse af to bogholdere
- Budgetter og budgetopfølgning
- Forecast
- Likviditetsstyring
- Analyser, herunder kundeanalyser og businesscases
- Månedsrapportering
- Årsafslutning
- Kontakt til revisor
- Proces- & systemoptimering
- Videreudvikling af økonomistyring & rapportering til ledelse
- Deltagelse i bestyrelsesmøder
- Backup for bogholdere
- Ad hoc
Om virksomheden
Virksomheden har eksisteret i mere end 40 år og beskæftiger godt 60 medarbejdere. I dag er virksomheden en af verdens førende inde for sit felt og forventer over de kommende år at vokse markant. Der er tale om en virksomhed, som sælger sine produkter over hele verden og er ejet af en dansk koncern.
Du tilbydes
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Sundhedsforsikring
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer
Du har drive, pondus og ikke mindst en god forretningsforståelse, der gør dig i stand til at udvikle økonomifunktionen, så den spiller en aktiv rolle i virksomhedens daglige virke og fremtidige forretningsudvikling. Du har en analytisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og er kvalitetsbevidst. Du kan kommunikere på alle niveauer i en organisation og formå at sætte dig igennem, når der er behov for det.
IT-kompetencer
Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer.
Erfaring & uddannelse
HD-R, Cand.merc.aud. eller lignende. Herudover har du flere års erfaring fra en lignende stilling.
Sprog
Dansk og engelsk.
Kontaktpersoner
Søren Christiansen & Maja Frøhlke Sørensen.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.Kontakt os
Kontakt os
"*" indikerer påkrævede felter