Selvkørende Financial Controller søges til SØM Ejendomme A/S

Job ID /  709940
Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / Aarhus C

Beskrivelse

Har du lyst til at bruge dine faglige styrker i en virksomhed, hvor høj faglighed, struktur og innovation går hånd i hånd? SØM Ejendomme, en dynamisk aktør inden for ejendomsinvestering og udviklingsprojekter, søger en engageret Financial Controller, der vil være en del af virksomhedens vækstrejse. Lyder det som noget for dig? Så er det måske dig, vi leder efter!

Du vil som Financial Controller indgå i et lille, dedikeret team, hvor alle er meget passionerede omkring deres ansvarsområder. Du kommer til at assistere Regnskabschefen såvel som Partnere i SØM Ejendomme. Derudover vil du få et tæt samarbejde med kollegaer i søsterselskabet Ejsingholm. Det er centralt for stillingen, at du er en ansvarsbevidst person, der trives med en selvstændig portefølje af opgaver, der blandt andet består af kvartalsrapportering, årsregnskab, kontrol af bogføring og regnskaber samt udarbejdelse af budgetter.

Hos SØM Ejendomme tilbydes du et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på work-life balance og plads til forskellighed. Virksomhedens kultur er præget af nytænkning, entreprenørånd og høj faglighed – her får du rig mulighed for at sætte dit præg og bidrage til strukturer og arbejdsgange i en ambitiøs virksomhed.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejde regnskaber til revisionsgennemgang for SØM Ejendomme og SØM Ejendomme Holding
  • Kontrol af bogføring og regnskaber fra ejendomsadministratorer
  • Udarbejdelse af budgetter for virksomhedens investeringsselskaber
  • Kvartalsrapportering og årsregnskab
  • Bogføring og betalinger for SØM Ejendomme og investeringsselskaberne
  • Kontrol af skat
  • Bestyrelsesmøder og dialog med investorer om finansielle tal
  • Assistere med selskabsstiftelse og andre selskabsretslige forhold
  • Assistere ved udarbejdelse af procesbeskrivelser og forretningsgange
  • Assistere vedr. dialog med offentlige myndigheder
  • Ad hoc
  
Om virksomheden
SØM Ejendomme er et ejendomsinvesteringsselskab med base i Aarhus C, der tilbyder passive ejendomsinvesteringer til semi-professionelle og professionelle investorer med fokus på tryghed og langsigtet værdiskabelse. Med stærke interne kompetencer og mange års erfaring håndterer SØM hele investeringsprocessen fra start til exit – typisk over en periode på 5-10 år – og sikrer dermed overblik og sikkerhed for investorerne gennem hele forløbet.

Virksomheden arbejder målrettet på at optimere investeringerne med hensyn til både sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer. Bæredygtighed og samfundsansvar er centrale værdier, der er integreret i virksomhedens strategi og tilgang. Hos SØM Ejendomme vil du opleve et selvstændigt arbejdsmiljø, hvor humøret og ambitionsniveauet er højt samtidig med, at der er plads til fleksibilitet og livet ved siden af arbejde.

  
Du tilbydes

  • 37 timer pr. uge. Evt. mulighed for deltid
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Frokostordning, frugt og kaffe mm.
  • Sundhedsforsikring + tandforsikring
  • Padel-netværk
  • Sociale arrangementer
  • Parkeringsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer
  
Personlige kompetencer
Vi søger en selvkørende, effektiv og struktureret medarbejder, der besidder en grundig og vedholdende arbejdstilgang. Det er væsentligt, at du har stærke kommunikationsevner samt drives af at levere arbejde af høj kvalitet. Derudover er det essentielt, at du er en proaktiv og nysgerrig person, der har en naturlig lyst til at være med til at styrke og effektivisere forretningen. Slutteligt er det centralt, at du har en solid regnskabserfaring og et fokuseret arbejdsdrive samtidig med, at du er i stand til at bevare overblikket i en mindre, men dynamisk organisation.

IT-kompetencer
Flair for IT. Virksomheden anvender E-conomic.

Uddannelse og erfaring
HD-R, cand.merc. eller lignende uddannelse. Minimum 4-5 års erfaring fra lignende stilling og/eller erfaring fra revision.    

Sprog
Dansk.

Kontaktpersoner
Søren B. Christiansen & Amalie Thorndal

Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.
  

Kontakt os
fra
til


(Upload grænse : 2M)

Tips til dit CV: Klik her

Ring mig op

Vi ringer dig op hurtigst muligt efter at du har udfyldt formularen

Ring mig op