Ansvarsbevidst Finance Manager søges til Iwaki Nordic A/S i Hillerød

Job ID / 867892
Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / Hillerød

Beskrivelse

Trives du med at tage ansvaret for regnskabsfunktionen, og har du lyst til at være en del af en vækstende, international virksomhed? Er du kvalitetsbevidst og trives du med at arbejde detaljeorienteret og selvstændigt med alsidige regnskabsopgaver? Så er det lige dig vi søger til stillingen som IWAKI Nordics nye Finance Manager!

Som Finance Manager hos IWAKI Nordic får du en central rolle i virksomheden med ansvar for den danske regnskabsfunktion fra A til Z. Du får en hverdag tæt på forretningen, hvor du rapporterer direkte til virksomhedens CEO og med en stiplet linje til den europæiske CFO i Tyskland. I rollen får du desuden ansvaret for kontakten til de eksterne økonomipartnere i Norge, Sverige og Finland, hvor IWAKI Nordic har sine øvrige selskaber. Her bliver du den naturlige sparringspartner og kvalitetssikrer, at leverancerne lever op til koncernens standarder. Du får en alsidig og selvstændig rolle, hvor opgaverne spænder bredt – fra bogføring, fakturering, løn, debitorer og kreditorer til rapportering, budgettering, analyser og controlling. Som Finance Manager bliver du en nøgleperson i IWAKI Nordics fortsatte vækstrejse. Her får du mulighed for at sætte dit præg på processer og arbejdsgange, samtidig med at du bidrager aktivt til virksomhedens udvikling og succes.

Stillingen er fuldtid.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver  

  • Fakturering
  • Debitorer & kreditorer
  • Finans og bank
  • Bogføring og afstemninger
  • Periodiseringer og hensættelser
  • Løn A-Z for timelønnede og funktionærer
  • Refusioner og ferieregnskab
  • Månedsregnskab, herunder konsolidering af regnskaber og rapportering i samarbejde med CEO
  • Budgetter og budgetopfølgning i samarbejde med CEO
  • Analyser og controlling
  • Årsafslutning i samarbejde med revisor
  • Ad hoc
  
Om virksomheden
IWAKI Nordic A/S er en international virksomhed, der siden 1992 har leveret driftssikre pumper til industrien. Fra hovedkontoret og lageret i Hillerød håndteres distribution og support til hele Norden og Baltikum – herunder datterselskaber i Sverige, Norge og Finland. I Norden beskæftiger IWAKI ca. 45 medarbejdere – heraf 25-30 på kontoret i Hillerød, hvor du vil få din daglige arbejdsgang. Her er kulturen dynamisk, uformel og præget af høj faglighed og anciennitet.
  
Virksomheden er en del af det japanske moderselskab IWAKI Co. Ltd., grundlagt i 1956 og verdens første producent af magnetkoblede centrifugalpumper i kunststof. Med mere end 60 års erfaring og over 600 pumpetyper er IWAKI i dag en global markedsleder kendt for kvalitet, sikkerhed og lang levetid. IWAKI Nordic er på en spændende vækstrejse, hvor fokus er rykket fra ren distribution til også at omfatte produktion af kundetilpassede løsninger.
  
  
Du tilbydes

  • 37 timer pr. uge
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Mulighed for fleksibilitet
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Parkering + mulighed for opladning af elbil

Personlige kompetencer
Vi søger en frisk og proaktiv person, der brænder for at levere arbejde af høj kvalitet. Det er desuden væsentligt, at du er en selvkørende og ansvarsfuld medarbejder, der trives med hands-on opgaver samt en bred opgavepalette. Du gør en dyd ud af at overholde deadlines og du er en struktureret og serviceminded person, der kan tage initiativ. Slutteligt er det centralt for stillingen, at du er en kommunikationsstærk medarbejder, der bidrager til den positive stemning på kontoret.  

IT-kompetencer
Flair for IT. Erfaring med flere ERP-systemer. Virksomheden anvender Visma.

Uddannelse og erfaring
Minimum 10 års erfaring fra lignende stilling. Merkonom, HD, eller lign. relevant regnskabsuddannelse.

Fordel at have erfaring med igangværende arbejde, men ikke et krav.

Sprog
Dansk og engelsk.

Kontaktpersoner
Søren B. Christiansen & Amalie Thorndal.  

Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV på engelsk, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.  ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Kontakt os
fra
til
(Upload grænse : 2M)

Tips til dit CV: Klik her

Ring mig op

Vi ringer dig op hurtigst muligt efter at du har udfyldt formularen

Ring mig op