Job ID / 870774Kontrakt type / FastansættelseArbejdssted / OdenseBeskrivelse
Er du analytisk stærk og skarp til at identificere områder i driften, der kan udvikles og optimeres? Er du kompetent og trives du med en bred opgavepallette? Kan du se dig selv arbejde i en virksomhed med højt tempo og spændende udfordringer? Så er denne stilling som Head of Finance and Operations lige noget for dig.
Som Head of Finance and Operations hos Maturix bliver du leder for en afdeling af 8 medarbejdere på tværs af funktionerne: accounting, supply, servicedesk, operation og warehouse. Du vil referere til virksomhedens CEO og bliver desuden en del af ledelsen, hvorfor det er vigtigt, at du har en god forretningsforståelse, er initiativrig og dygtig til at kommunikere både internt og eksternt. Som Head of Finance and Operations vil du få en bred opgavepallette, som både omfatter analytiske og regnskabsmæssige arbejdsopgaver, hvorfor det er væsentligt at du har en alsidig faglig erfaring. Stillingen giver dig stor indflydelse på, hvordan du planlægger og tilrettelægger din egen arbejdsdag og balancerer både privat- og arbejdsliv.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Arbejdsopgaver
- Ansvar for bogholderiet
- Årsregnskab
- Månedsregnskab
- Budgetter
- Prognoser/forecast
- Controlling
- Analyser
- KPI-produktion
- Likviditetsbeskrivelse
- Overordnet ansvar for Supply Chain/Operations:
- ordrehåndtering
- lager
- pakning
- shipping
- kundesupport
- Løbende ad-hoc opgaver
Om Maturix Maturix blev grundlagt i 2014 og er i dag en innovativ dansk tech-virksomhed, der udvikler avancerede sensorteknologi og digital overvågning af betons hærdning og styrke. Maturix’s intelligente løsninger tilbyder trådløse sensorløsninger, der gør det muligt for virksomheder at indsamle, analysere og forstå værdifulde data i realtid. Formålet er at hjælpe bygge- og betonindustrien med at optimere drift, reducere omkostninger og forbedre produktiviteten i projekter verden over. I 2025 blev Maturix opkøbt af den franske multinationale koncern Saint-Gobain.
Maturix er en professionel og serviceorienteret virksomhed, der leverer produkter og tjenester af høj kvalitet og værdi. Hos Maturix træder du ind i en uformel, men professionel virksomhed, hvor det gode fællesskab og sammenhold vægtes højt. Du vil få din daglige arbejdsgang på hovedkontoret i Odense, hvor du bliver en del af et internationalt miljø med medarbejdere fra flere nationaliteter, hvor koncernsproget er engelsk.
Du tilbydes - 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Fleksible arbejdstider
- God pensionsordning
- Frokostordning
- Sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer Som medarbejder har du et stærkt drive og en solid regnskabsforståelse, som gør dig i stand til både at arbejde analytisk og strategisk. Du er selvkørende og sætter en dyd i at overholde deadlines, samtidig med at du leverer arbejde af høj kvalitet. Din arbejdsform er analytisk og du har et positivt mindset og kan se løsninger frem for problemer. Du har flair og forståelse for forretningen og nyder at være med til at drive forandringer i virksomheden. Slutteligt er du god til at række ud, tage initiativ og skabe fremdrift i dine opgaver og samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
IT-
kompetencer Solide IT-kompetencer. I Maturix anvendes E-conomic.
Erfaring & uddannelse Solid erfaring fra en lignende stilling.
Sprog Dansk og engelsk i skrift og tale. Koncernsproget er engelsk.
Kontaktpersoner Torben B. Jørgensen og Caroline Jakobsen.
Ansøgningsproces Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil
aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.