Job ID / 905806Kontrakt type / FastansættelseArbejdssted / KøbenhavnBeskrivelse
Vil du spille en nøglerolle i økonomifunktionen hos en international virksomhed i vækst med stærke ambitioner og fokus på kvalitet? MATE.BIKE søger en struktureret og ansvarlig Controller, der trives med både drift, rapportering og tværgående samarbejde. Du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor overblik, kvalitet og åben kommunikation er afgørende, og hvor du får mulighed for at tage ejerskab og sætte dit præg på processerne.
Hos MATE.BIKE får du base på kontoret i hjertet af København og bliver en del af et engageret team på 15 medarbejdere. Du får en bred og ansvarsfuld rolle med opgaver, der spænder fra procesoptimering, månedsafslutning og rapportering til budgettering, analyser samt optimering af systemer – i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen og eksterne samarbejdspartnere. Du vil arbejde tæt sammen med virksomhedens CFO, som du ligeledes vil referere til.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Arbejdsopgaver
- Udvikling, optimering og vedligeholdelse af processer og interne kontroller
- Overvågning af forretningsperformance
- Rapportering til ledelsen
- Likviditetsstyring
- Koordinere og kvalitetssikre leverancer fra eksterne samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af diverse økonomiske analyser
- Intern kontrol af økonomi
- Deltagelse i måneds-, kvartals- og årsafslutning inkl. materiale til revision
- Udarbejdelse af budgetter og forecasts samt opfølgning herpå
- Løbende ad-hoc opgaver
Om MATE.BIKE MATE.BIKE er en international vækstorienteret virksomhed med fokus på at designe og sælge elcykler af høj kvalitet. Virksomheden, der er grundlagt i København i 2016, og har etableret sig som et stærkt brand på det globale marked. Organisationen er kendetegnet ved en flad struktur og korte beslutningsveje, hvor samarbejde, ansvarlighed og handlekraft er i centrum.
Virksomhedskulturen bærer præg af en professionel, men uformel atmosfære, hvor der er højt til loftet samt en åben dialog på tværs af funktioner og niveauer. Der arbejdes i et dynamisk miljø med højt tempo og stor grad af frihed under ansvar. Du får din daglige gang på kontoret i hjertet af København og bliver en del af et engageret team på 15 medarbejdere, hvor kvalitet, ordentlighed og fælles ambitioner prioriteres højt. Samtidig får du rig mulighed for at sætte dit præg på en organisation i udvikling og bidrage aktivt til dens fremtidige retning.
Du tilbydes - En fuldtidsstilling
- Fleksible arbejdstider
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Warrant- og bonusordning
- Sociale arrangementer
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer Vi søger en kandidat med et stærkt fagligt fundament og en solid regnskabs- og forretningsmæssig forståelse. Du arbejder struktureret og motiveres af at skabe overblik samt optimere processer og arbejdsgange. Samtidig har du et naturligt drive og tager ansvar for dine opgaver. Du trives i en hands-on rolle og er ikke bange for at dykke ned i detaljen, når det kræves. Med et analytisk mindset formår du at omsætte tal og data til brugbare indsigter, der skaber værdi for forretningen. Endelig er du nysgerrig og lærelysten og har et stærkt fokus på kvalitet og ordentlighed i dit arbejde.
IT-
kompetencer
Du har stærke IT-kompetencer og arbejder rutineret i Excel. Virksomheden benytter Business Central.
Erfaring & uddannelse
Minimum 5 års erfaring med en relevant uddannelse, herunder HD-R eller tilsvarende.
Sprog
Dansk og engelsk.
Kontaktpersoner
Torben Jørgensen og Maja Frøhlke Sørensen.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil
aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.