Driftsstærk Projektcontroller søges til Alzheimerforeningen i København K

Job ID / 941177
Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / København

Beskrivelse

Trives du i en rolle, hvor du kombinerer stærk økonomisk indsigt med samarbejde? Og vil du have en central rolle i en organisation med et stærkt samfundsformål? Alzheimerforeningen søger en Projektcontroller, der vil professionalisere og styrke arbejdet med projektøkonomi. Lyder det som noget for dig? Så er det måske dig vi søger!

Alzheimerforeningen søger en Projektcontroller, der skal understøtte forretningen i at skabe bedre overblik over projektøkonomi, bevillinger og ressourceforbrug. Du får en bred berøringsflade og en alsidig hverdag med opgaver inden for projektøkonomi, controlling og økonomisk opfølgning. Du bliver en del af økonomiteamet, hvor I sammen arbejder målrettet med at udvikle, optimere og sikre effektive arbejdsgange og processer på tværs af organisationen. Samtidig bliver du en del af en organisation med et stærkt og meningsfuldt formål, hvor dit arbejde bidrager til bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende.
  
Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:
  
Arbejdsopgaver

  • Drive løbende controlling og rapportering samt videreudvikle etablerede værktøjer og processer
  • Økonomisk sparringspartner for projektledere og ledelse
  • Understøtte en langsigtet professionalisering af projektøkonomien
  • Månedlig økonomi- og ressourceopfølgning på projekter
  • Løbende controlling og compliance ift. bevillinger og projekter og sikring af rettidig økonomisk afrapportering til fonde og bevillingsgivere
  • Sikre korrekt projektopstart og systemadministration
  • Sparring om allokering af løn, timer og aktivitetsmidler og opfølgning på tidsregistrering, timeallokering og lønbogføring
  • Kvalificere projektbudgetter og fondsansøgninger
  • Bidrage til projekt- og perioderegnskaber samt afstemninger
  • Håndtere udlæg, projektadministration og økonomisupport
  • Yde økonomisk support til interne og frivillige aktører
  • Ad hoc-opgaver
  
Om virksomheden
Alzheimerforeningen er en medlems- og patientorganisation, der arbejder for ca. 90.000 mennesker med demens i Danmark og deres næsten 400.000 nære pårørende.
Foreningen blev etableret i 1991 med det formål at styrke indsatsen mod demenssygdomme – både inden for forebyggelse, behandling og forbedring af vilkår for patienter og pårørende. I dag er Alzheimerforeningen en synlig og tilgængelig aktør, der tilbyder støtte, rådgivning og konkrete hjælpetilbud, samtidig med at der arbejdes målrettet med politisk interessevaretagelse, folkeoplysning og fundraising til forskning og udvikling.
  
Alzheimerforeningen har hovedkontor centralt i København K, hvor ca. 40 medarbejdere har deres daglige gang. Der er desuden fokus på en god work-life balance i hverdagen.
  
  
Du tilbydes

  • 37 timer pr. uge inklusive frokost
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage + 5 yderligere fridage
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • God pensionsordning
  • Betalt telefon
  • Sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og tandforsikring
  • Sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer
  
Personlige kompetencer
Vi søger en ansvarsfuld og samarbejdsorienteret medarbejder, der trives med en bred palette af opgaver. Du arbejder analytisk og struktureret og du formår at planlægge og strukturere din arbejdsdag selvstændigt fra A-Z. Det er væsentligt, at du trives i en hands-on, driftsstærk og kommunikativ rolle, da du får en bred kontaktflade både internt og eksternt.

IT-kompetencer
Flair for IT og solid bruger af Excel. Virksomheden anvender Business Central. Kendskab anses som en fordel, men er ikke et krav.
  
Erfaring & uddannelse
Flere års erfaring fra en lign. stilling, herunder erfaring med økonomistyring og budgetopfølgning. Erfaring med projektøkonomi og fra NGO’er er en fordel, men ikke et krav.
  
Erfaring vægtes højere end uddannelse.
  
Sprog
Dansk
  
Kontaktpersoner
Søren B. Christiansen & Amalie Thorndal
  
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 
  
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Kontakt os
fra
til
(Upload grænse : 2M)

Tips til dit CV: Klik her

Ring mig op

Vi ringer dig op hurtigst muligt efter at du har udfyldt formularen

Ring mig op