Proaktiv og engageret Group Financial Controller & Tax Specialist søges til FOSS

Job ID /  584419
Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / Hillerød

Beskrivelse

Brænder du for controlleropgaver og har du erfaring med skat, eller en lyst til at udvikle dig inden for området? Kan du se dig selv i en velkonsolideret og vækstende dansk virksomhed, der er førende global leverandør inden for sit felt, hvor du i rollen som Group Financial Controller er med til at påvirke udviklingen? Så er du præcis den person vi leder efter til stillingen som Group Financial Controller og Tax Specialist hos FOSS. 

Hos FOSS bliver du en del af en stærk og kompetent finansafdeling på otte medarbejdere bestående af en Head of Group Accounting samt Business Intelligence Specialister og Controllere. Du får i denne stilling en ansvarsfuld position, hvor du bliver sparringspartner for Head of Group Accounting samt sparrer med dine kollegaer i afdelingen. Dine opgaver består af controlleropgaver herunder fuldførelse af FOSS-koncernens lovpligtige regnskaber og vedligeholdelse af FOSS’ regnskabsmanual. Derudover får du en betydningsfuld position som afdelingens Tax Specialist, hvor du blandt andet bliver ansvarlig for fuldførelse af FOSS-koncernens fælles skatteopgørelse og være afdelingens go-to person samt forretningspartner inden for skat, moms og afgifter. I denne stilling får du mulighed for at præge en spændende dansk virksomhed, hvor der er udviklingsmuligheder og hvor du, med dine kompetencer, er med til at fortsætte virksomhedens vækstrejse.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for fuldførelse af FOSS-koncernens lovpligtige regnskaber
  • Koordinering mellem FOSS og eksterne revisorer
  • Sparringspartner for Head of Group Accounting
  • Ansvarlig for fuldførelse af FOSS-koncernens fælles skatteopgørelse og danske datterselskaber
  • Ansvarlig for koncernens transferpricing dokumentation
  • Være forretningspartner vedr. international skat, moms og afgifter
  • Støtte datterselskaber under skatterevisioner
  • Vedligeholdelse af FOSS’ regnskabsmanual og andre interne procedurer i overensstemmelse med dansk og international lovgivning
  • Ad-hoc
  
Om virksomheden
FOSS er en dansk virksomhed grundlagt i 1956. Virksomheden er den førende globale leverandør af analyser til fødevare- og landbrugsindustrierne og beskæftiger over 1700 medarbejdere i mere end 32 lande. FOSS hjælper producenter med at maksimere værdien af deres produktion samtidig med at gøre mest mulig brug af værdifulde naturressourcer. Værdi for kunden og værdi for miljøet går hånd i hånd.

FOSS gør bæredygtighed til en bedre forretning og det gør de som den globale markedsleder inden for deres felt – forbedrer fødevarekvalitet, minimerer madspild, sikrer fødevaresikkerhed samt sikrer retfærdig betaling.

Det danske kontor er placeret i Hillerød, hvor du vil få din daglige arbejdsgang.
  
Du tilbydes
  • 37 timer pr. uge
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksibilitet
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Fitness
  • Sociale arrangementer
  • Parkeringsmuligheder
  
Personlige kompetencer
Du er som medarbejder selvkørende, proaktiv og du trives med at arbejde detaljeorienteret og analytisk. Det er essentielt, at du er en struktureret person med et fokuseret arbejdsdrive, der formår at holde overblik i en til tider travl hverdag. Derudover er du en samarbejdsorienteret medarbejder, der er positiv, udadvendt og nysgerrig af natur. Slutteligt er det centralt, at du besidder stærke kommunikationsevner samt er en løsnings- og udviklingsorienteret person, der ikke er bange for at udfordre eksisterende retningslinjer.

IT-kompetencer
Flair for IT. Virksomheden anvender SAP.  

Uddannelse og erfaring
HD-R, cand.merc.aud eller lignende uddannelse. Gerne 3-5 års erfaring fra lignende stilling. Erfaring vægtes højere end uddannelse.

Sprog
Dansk og engelsk.

Kontaktpersoner
Torben Jørgensen & Amalie Thorndal

Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Kontakt os

fra til




(Upload grænse : 2M)

Tips til dit CV: Klik her