Selvkørende Regnskabsmedarbejder søges til ON THE SPOT

Job ID /  618328
Kontrakt type / Fastansættelse
Arbejdssted / København

Beskrivelse

Trives du i en stilling med en varierende hverdag, hvor du har ansvar for mange forskelligartede opgaver? Er du selvkørende og kan holde hovedet koldt, selv i en til tider travl hverdag? Ønsker du at være en del af den fortsatte udvikling i en international og innovativ virksomhed, som har specialiseret sig i at skabe oplevelser igennem lys? Så kan denne rolle hos ON THE SPOT være det næste skridt i din karriere!

Som regnskabsmedarbejder bliver du en nøgleperson på en dynamisk arbejdsplads, hvor du rapporterer direkte til virksomhedens CFO. Derudover vil du samarbejde tæt med backoffice-teamet. Stillingen kræver høj grad af ordentlighed og evnen til at arbejde selvstændigt. Du vil primært fokusere på allround bogholderi, hvor du blandt andet vil stå for bogføring af virksomhedens danske og svenske selskab samt administration af en række ejendomme. Yderligere ansvarsområder omfatter implementering af nye systemfunktioner i Business Central. Dette job tilbyder fremragende muligheder for at bidrage til både den fortsatte udvikling af en kvalitetsorienteret virksomhed, men også din egen personlige og faglige udvikling.

Stillingen er på 30 timer.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:


Arbejdsopgaver

  • Bogføring af det danske selskab
  • Kreditor- & debitorstyring
  • Håndtering af fakturaer
  • Håndtere betalinger
  • Moms
  • Deltagelse i klargøring af regnskab til revision
  • Kontakt til revisor
  • Ejendomsadministration af flere ejendomme
  • Implementering af overbygning i Business Central
  • Ad hoc
  
Om virksomheden
ON THE SPOT blev etableret i 1994 og har i 30 år specialiseret sig i at skabe og sælge oplevelser igennem lys. Virksomheden er en del af OTS-Group Holding og indgår i en koncern med i alt 6 selskaber. Hovedkontoret for den danske afdeling er beliggende i København, og har til huse i Brdr. Brauns tidligere cigarfabrik fra 1930'erne. Lokalerne er nyistandsatte med spændende indretning, lysindfald og høje lofter. Foruden hovedkontoret i København, har ON THE SPOT et showroom i Aarhus og lager i Hvidovre. OTS-Group Holding tæller desuden selskaber i Norge, Sverige, USA, Hong Kong og Kina. Samtlige selskaber er engagerede i løbende at forbedre service og tilpasse sig teknologiske samt sociale forandringer, hvilket er en væsentlig faktor i den fortsatte vækst. I Danmark beskæftiges 16 medarbejdere, hvoraf 9 har deres daglige gang på hovedkontoret. Virksomhedens atmosfære bærer præg af et stærkt sammenhold, hvor man hjælper hinanden. Du bliver en del af en virksomhed, der lægger vægt på at have et fladt hierarki og hvor der er plads til både faglig sparring og udvikling.
  
Du tilbydes

  • 30 timer pr. uge
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksible arbejdstider
  • Sundhedsforsikring
  • Fri parkering
  • Sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer
  
Personlige kompetencer
Som medarbejder er du detaljeorienteret og trives i en ansvarsfuld position. Du brillerer i en udviklingsorienteret rolle og formår at bevare overblikket, selv i travle perioder. Din proaktive og arbejdsomme tilgang gør dig til en stærk ressource for virksomheden, og med stærke kommunikationsevner og et naturligt servicegen, trives du med at interagere bredt både internt i organisationen og udadtil. For at lykkes i stillingen, er det essentielt, at du er selvkørende og kvalitetsbevidst samt overholder deadlines. Slutteligt er det væsentligt, at du trives med at sidde i et åbent kontorlandskab på et mindre kontor, hvor du ikke afholder dig for at byde ind på de fælles opgaver af mere praktisk karakter, som kunne være at tømme opvaskemaskinen, sætte en kande kaffe over og ellers indgå i et varmt fællesskab hvor daglig trivsel og hinandens ve og vel prioriteres højt.
  
IT-kompetencer
Flair for IT. Virksomheden anvender Microsoft Dynamics 365 - Business Central og Power BI.

Uddannelse & Erfaring
Minimum 5 års erfaring. Erfaring med ejendomsadministration er en fordel.
  
Sprog
Dansk og engelsk i skrift og tale. Forståelse af de skandinaviske sprog er en fordel.
  
Kontaktpersoner
Maja Frøhlke Sørensen & Josephine Lund Nielsen
  
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.
  
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. 
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Kontakt os

fra til




(Upload grænse : 2M)

Tips til dit CV: Klik her


Ring mig op

Vi ringer dig op hurtigst muligt efter at du har udfyldt formularen

Ring mig op